Ønsker du en tid?
Kontakt os på
75620000
Hovedpine (spændingshovedpine, cervicogen hvp, migræne)
Symptomerne fra de forskellige typer af hovedpine overlapper hinanden en del.
Spændingshovedpine kommer til udtryk ved en trykkende hovedpine, ofte trækkende fra nakken og fremover issen til panden. Der er ofte tale om en hovedpine af mere generel karakter i begge sider af hovedet. Årsagen er spændinger i muskulaturen i nakken, på halsen og i kraniekanten.
Cervicogen- eller nakkehovedpine kan i sin fremtoning minde meget om spændingshovedpine. Her er muskelspændingerne ledsaget af ledstivhed i nakken, og det er egentlig denne ledfastlåsning der er årsagen til hovedpinen. I begge tilfælde kan der være følgesymptomer som lettere svimmelhed og kvalme.
Migræne er typisk en ensidig pulserende hovedpine, som kan forværres ved almindelig fysisk aktivitet. Patienter med migræne oplever ofte overfølsomhed for lys og lyd, og har egentlig blot lyst til at forholde sig i ro under dynen. Migræne som primær hovedpine behandles medicinelt med migrænemedicin. Men migræne kan også opstå som en sekundær hovedpine på baggrund af spændinger i muskulatur og ledstivhed i nakken, hvorfor kiropraktorer har god succes med behandling af patienter med migræne.
Behandling af patienter med hovepine sigter mod at løsne op på spændt muskulatur og stive led, men det er ligeså vigtigt for kiropraktoren at få stillet den rigtige diagnose, og udelukke en anden og evt alvorligere årsag til hovedpinen.
Kæbesmerter
Kæbeleddet sidder på hver side lige foran øret. Når du åbner munden skal kæbeleddene bevæge sig symmetrisk, ellers kan der ske overbelastning eller fejlbelastninger. Asymmetrisk bevægelse af kæben giver spændte og ømme tyggemuskler, som kan give smerter i kæben, tand- og hovedpine og der kan være kliklyde i kæben. En kiropraktor vil behandle kæbeleddene og tyggemusklerne for at normalisere funktionen og vil ofte også behandle nakkens muskler og led, da de har betydning for kæbens funktion
Svimmelhed
Menneskets evne til at holde balance er et nuanceret sammenspil imellem synssansen, balanceorganet i det indre øre og nerver i led og sener, især fra nakken. Hvis der er sygdom eller ændret funktion et eller flere af stederne kan det give svimmelhed.
Der kan være flere årsager til svimmelhed, og derfor er det vigtigt for kiropraktoren at lave grunddig udredning for finde årsagen og udelukke alvorlige årsager til svimmelheden.
Svimmelhed fra nakken
Stive led især øverst fra nakken kan give svimmelhed som en ubalance eller en fornemmelse af at være fuld. Nerver i sener og led registrerer hele tiden, hvilken stilling kroppen er i, og sender informationerne op til hjernen, og et stift led i nakken vil sende forkerte information og så kan man udvikle svimmelhed. Svimmelheden kan kiropraktoren behandle ved at normaliserer funktionen i nakkens led og muskler
Øresten (BPPV)
Balanceorganet i det indre øre består af 3 væskefyldte buegange, hvori balancenervens sanseceller findes, og hvis der forvilder en ørekrystlal ind i buegangen udløses svimmelhed.
Svimmelheden føles som at rummet eller du selv kører rundt og bliver oftest udløst ved at rejse sig, lægge sig, vende sig om på en bestemt side i sengen, eller kigge op eller ned. Øresten kan kiropraktoren behandle med en meget blid øvelse.
Facetsyndrom / hold i nakken
Hold i nakken opstår fx ved en pludselig eller ”forkert” bevægelse af hovedet, hvorved man låses fast, og ikke for godt kan bevæge hovedet/nakken. Man kan dog også vågne med problemet uden kendt årsag til det. Smerterne kan være ret kraftige om man er ret handicappet af ikke at kunne bevæge hovedet frit. Nakkesmerterne kan ledsages af hovedpine og der kan til tider være udstrålende smerter mod skulderåget og endda ned i armen. Problemet løses ved at kiropraktoren genskaber den bevægelighed der mangler i nakken og løsner op for den stramme muskulatur, som oftest ledsager fastlåsningen.
Discusprolaps i nakken
En tilstand hvor bruskskiven mellem hvirvlerne er så skadet at den buler ud og fysisk afklemmer nerveroden til armen. Samtidig sker der en kemisk irritation af nerveroden, så den bliver inflammeret. Det er ofte armsmerterne der dominerer over nakkesmerterne. Behandlingen består i at monitorere patienten og observere at der ikke sker forværring samtidig med at symptomerne lindres ved instruktion i øvelser, dry needling / akupunktur, bløddelsbehandling eller manuel behandling af nakkens led. Behandlingen planlægges individuelt til den enkelte patient.
Slidgigt
Slidgigt i nakken er ikke sjældent forekommende. Diagnosen stilles på et røntgenbillede. Symptomerne på slidgigt er stivhed og ømhed i nakken. Nogle oplever en ”knasende” lyd ved bevægelse af nakken. Primært fokus ved behandling af patienter med slidgigt er at holde god bevægelse i nakkens led og afspænde muskulaturen i nakken. Man behandler således ikke slidgigten, men de symptomer der opstår deraf.
Piskesmæld
Piskesmæld beskriver den bevægelse der sker med hovedet når man fx bliver påkørt bagfra i sin bil. Symptomerne der opstår efter en piskesmældsskade er mange og varierende fra person til person. Man oplever som oftest smerter i nakke og skulderåg. Derudover er der ofte det man kan kalde kognitive gener som koncentrationsbesvær, udtalt træthed og hukommelsesproblemer. Kvalme og svimmelhed kan også være fremherskende. Der er ofte tale om lange sygdomsforløb hvor patienten langsomt vender mere og mer tilbage til daglig funktion både hjemme og på jobbet.
Facetsyndrom og brystsmerter
Man oplever smerter mellem skulderbladene og der kan til tider være udstrålende smerte rundt om brystkassen langs ribbenene eller som et ”spyd” fra ryggen til brystbenet på forsiden. Smerterne kan forveksles med smerter fra hjertet og patienten bliver ofte nervøse over den slags symptomer. Kiropraktoren stiller diagnosen og henviser selvfølgelig til egen læge hvis der er behov for yderligere undersøgelse omkring hjertet. Behandlingen består i at løsne de fastlåste led – facetleddene – der er årsag til smerterne.
Stivhed og spændinger
Det er velkendt bl.a. blandt folk der arbejder på kontor at man kan blive spændt og føle sig fastlåst mellem skulderbladene. Kiropraktorerne er eksperter i at bevægeundersøge ryggen, finde årsagen til smerten og afhjælpe problemet ved enten at løsne fastlåste led eller afspænde stramme muskler – oftest en kombination af begge dele.
Låst ribben
Ribbenene danner led ind mod rygsøjlen via hvirvlens tværtap og selve hvirvellegemet. Disse led kan som de andre led omkring rygsøjlen blive fastlåste. Symptomerne minder om smerter ved facetledssyndrom og typisk med smerter 2-3 cm. Til siden for torntappen. Behandlingen består også her i at få løsnet det låste led og arbejde med den muskulatur der evt. er spændt op i området.
Hold i lænden/facetsyndrom
En hyppigt forekommende tilstand med smerter i lænden, typisk uden udstråling ned i benet, men det kan forekomme. Smerterne opstår ofte ved et løft eller en forkert bevægelse. Årsagen til smerterne er en irritationstilstand i de små led i lændesøjlen, og smerterne lindres som regel ved at holde sig let i gang. Der er typisk forværring om morgenen og ved at komme i gang efter siddende stilling. Kiropraktisk behandling sigter mod at afhjælpe den stivhed der opstår i de irriterede led samt at få omkringliggende muskler til at slappe af.
Diskogene smerter
Smerter som udspringer fra bruskskiven mellem to ryghvirvler. De yderste fibre i bruskskiven indeholder nervefibre, og det er smertefuldt når der opstår revner i disse fibre. Smerterne er oftest placeret lokalt i lænden, men der kan opstå udstråling til benene. Der er typisk forværring af smerterne ved at bukke sig forover, ved at løfte og ved at sidde ned. Behandlingen hos kiropraktoren består i at optimere bevægefunktionen omkring bruskskiven, så den kan hele hurtigst muligt. Dette foregår ved at løsne de stive led i området, arbejde med den spændte muskulatur og evt instruere i retningsspecifikke øvelser, bedre kendt som Mc Kenzie øvelser.
Diskusprolaps i lænden
En tilstand hvor bruskskiven mellem hvirvlerne er så skadet at den buler ud og fysisk afklemmer nerveroden til benet. Samtidig sker der en kemisk irritation af nerveroden, så den bliver inflammeret. Det er ofte bensmerterne der dominerer over rygsmerterne, og som oftest er der provokation ved at sidde eller bøje overkroppen forover. Kiropraktorens rolle er at følge patienten og monitorere at der ikke sker en forkert udvikling i patientens symptomer, samtidig med at der behandles med forskellige teknikker, som McKenzie øvelser, dry needling / akupunktur, bløddelsbehandling og manuel behandling af ryggens led. Behandlingen tilrettelægges efter den enkeltes behov. Nogle patienter med discusprolaps må henvises til yderligere undersøgelse på regionens rygcenter og nogle få ender med at blive opereret for deres prolaps.
Stenose
Stenose betyder afsmalning og beskriver en tilstand hvor der er for lidt plads til nerverne ned til benene. I spinalstenose er der tale om smerter ned i begge ben, mens en recesstenose i symptombilledet minder mere om en discusprolaps med smerter til det ene ben. Årsagen til afklemningen kan være slitage af de små led i lænden og fortykkelse af senestrøg/ledbånd omkring hvirvelsøjlen. Patienterne oplever forværring ved at gå og lindring ved at sætte sig ned i hugsiddende og krumme lænden sammen.
Iskias
Iskiassmerter opstår ved irritation eller afklemning af iskiasnerven i balden eller tættere på dens udspring i lænden. Smerterne starter oftest i balden og trækker ned på baglåret. Der er ofte smerter i lænden samtidig med udstrålingen til benet
SI-syndrom
Smerter opstået fra de bageste bækkenled (sacro iliaca leddene). Der er ofte smerter ned mod balden på samme siden og der er typisk forværring ved at rejse sig fra siddende eller generelt skifte stilling, hvorefter smerterne bedres når man er kommet lidt i gang.
Piriformis syndrom
Smerterne ved piriformissyndrom opstår fordi iskiasnerven i sit forløb enten gennem eller i nær relation til musklen m. piriformis bliver afklemt. Symptombilledet er derfor det samme som beskrevet under iskiassmerter. Diagnosen stillles ved at kiropraktoren tester om musklen er for stram.
Bækkeløsning
Smerter i bækkenet i forbindelse med graviditet kan skyldes bækkenløsning. Sidst i graviditeten sker der en hormonel ændring og bækkenet bliver mere løst og eftergiveligt. Det giver ikke altid anledning til smerter, men hos nogle gravide sker bækkenløsningen for tidligt og giver smerter både bagtil i bækkenet/lænden, og fortil ved skambenet/symfysen. Der er forværring ved aktivitet og dermed også op ad dagen. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose hos kiropraktoren, da bækkensmerterne sagtens kan være pga. fastlåsning af bækkenleddene (se: SI-syndrom) pga. den øgede belastning der er under graviditet.
Musearm
Musearm er en overbelastningsskade pga ensformigt gentagende arbejde. Den hyppigste årsag er langvarigt arbejde med computer og mus, heraf navnet. Musearm kan give symptomer som smerter i skulderen, overarmen, albuen, underarmen, håndleddet og hånden. Smerter stammer fra overbelastede muskler, sener, led og nerver et sted i armen, og de præcise symptomer og den præcise diagnose kan være forskellig fra person til person.
Skulder
Skuldersmerter kan opstå akut eller snigende efter fald, overbelastning eller fejlbelastninger. Smerterne kan sidde være foran, midt i eller bagpå skulderen og trækker ofte ned på overarmen. Din Kiropraktor kan ved grundig udredning stille en diagnose og evt præcisere den med en UL-scanning, og herefter give dig en målrettet behandling ved at optimere funktionen af led og muskler og instruktion om holdning, arbejdsstillinger og øvelser.
Impingement/ Indeklemninssyndrom
Impingement opstår når pladsen mellem overarmenknoglen og skulderbladet bliver for trang, og senerne og/eller slimsækken kommer i klemme. Smerter kommer især ved løft af armen over skulderhøjde og fx ved at tage overtøj på af og på.
Tendinopathi / partiel og komplet ruptur
Senerne i skulderen skaber både stabilitet og bevægelse i skulderleddet. Overbelasning, fejlbelastning eller fald ned på armen kan medføre irritation i senerne og rive senerne delvist eller helt over.
Bursit / slimsæksirritation
Slimsække kan blive irriterede og hævede, hvis de bliver klemt for hårdt eller for længe. En hævet slimsæk i skulderen kan give smerter og tegn på impingement.
Biomekanisk dysfunktion
Dårlig holdning og bevægelse i skulderleddet pga ledstivhed og muskelubalancer kan overbelaste skulderen og give smerter
Albue
Albuesmerter kan opstå akut eller snigende efter fald, overbelastning eller fejlbelastninger. Smerterne sidder typisk på ydersiden eller indersiden af albuen, men kan også sidde foran eller bagpå. Desuden kan der være udstråling op i overarmen eller ned i underarmen og hånden. Din Kiropraktor kan ved grundig udredning stille en diagnose og evt. præcisere den med en UL-scanning, og herefter give dig en målrettet behandling ved at optimere funktionen af led og muskler og instruktion i øvelser og gode arbejdsstillinger.
Tennisalbue
En typisk overbelastningsskade af senen på ydersiden af albuen, hvor der sker en irritation (inflammation) i senen. Der kan samtidig være smerter i muskulaturen. Smerterne bliver ofte provokeret af løfte eller gribe om ting med hånden.
Golfalbue
Golfalbue minder om tennisalbue, men sidder på indersiden af albuen. Senen på indersiden af albuen er blevet irriteret pga. overbelastning, og der kan være spændinger i muskulaturen på indersiden af albuen. Smerterne bliver ofte provokeret af fleksion (bukke) i håndleddet.
Håndledssmerter
Smerter i håndleddet kan bl.a. stamme fra ledstivhed mellem håndleddets mange knogler. Det kan opstå efter overbelastninger, små og store traumer som forstuvninger eller brud. Ved ledfrigørende behandling kan kiropraktoren optimerer bevægelsen i håndleddet igen
Seneskedehindebetændelse
Irritation (inflammation) i seneskederne omkring håndleddet sker efter hårdt eller langvarigt ensformigt arbejde med hånden eller fingrene. Aflastning er en vigtig del af behandlingen, og desuden er behandling med laser effektivt til behandling af seneskedehindebetændelse.
Carpaltunnelsyndrom
Nerven nervus medianus løber igennem en tunnel dannet af håndleddets knogler og et senebånd på håndleddets forside. Carpaltunnelsyndrom opstår, når tunnelen bliver for snæver, og nerven bliver klemt, så der kan kommer smerter, sovende fornemmelser, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i bl.a. tommelfingeren. Det er vigtigt med aflastning af hånden. Din kiropraktor kan behandle carpaltunnelsyndrom med ledfrigørende justering af håndleddets knogler, og behandlingen af sener og muskler i underarmen, samt at sikre at medianusnerven ikke bliver klemt i nakke, skulder eller arm. I nogle tilfælde er operaton dog sidste udvej.
Hofte
Smerter i hoften sidder i lysken på forsiden, men der kan også være smerter i balle, lår eller knæ. Desuden kan der være stivhed i hoften. Problemet kan stamme fra problemer i selve hofteleddet, eller omkringliggende sener, muskler og slimsække. Smerter kan dog også stamme fra ryg eller bækken og stråle ud som smerter i hoften. Din kiropraktor kan ved grundig udredning stille en diagnose og evt. præcisere den med en UL-scanning eller et røntgenbilleder, og herefter give dig en målrettet behandling ved at optimere funktionen af muskler omkring hoften og selve hofteleddet, men også behandling af omkringliggende led som bækken, knæ og fod kan være nødvendigt. Desuden instrueres i øvelser.
Slidgigt
Slidgigt i hoften kan give smerter i hofteleddet, men kan ofte stråle ud og føles som smerter i knæet. Lindring kan opnås ved at forbedre bevægelsen i hofteleddet og bækkenet og afspænde muskulaturen omkring hoften. Hvis hofteleddet er meget slidt og alderen er høj nok kan operation være nødvendigt.
Irriteret slimsæk (Bursitis trochnaterica)
Slimsækken sidder på ydersiden af hoften. Irritation og inflammation kan opstå ved fald ned på hoften, men hyppigere skyldes det et stramt senebånd kaldet tractus iliotibialis, som trykker for hårdt på slimsækken.
Knæ
Knæet er det led i kroppen, som er udsat for største kræfter pga. det lange lårben og skinneben. Knæsmerter kan sidde på siderne af knæet, foran, bagpå, indeni eller let ovenfor eller nedenfor knæet afhængig af skaden, og der kan være hævelse i eller låsning af knæet, så det ikke kan strækker eller bukkes helt. Smerter kan opstå akut efter fald eller vridtraumer, snigende efter overbelastning eller fejlbelastninger eller pga. dårlig funktion af andre led eller muskler.
Din Kiropraktor kan ved grundig udredning stille en diagnose og evt præcisere den med en UL-scanning, og herefter give dig en målrettet behandling ved at optimere funktionen af led, ledbånd, sener og muskler. Desuden vil du få rådgivning omkring tilbagevende til sport og arbejde, og instruktion i øvelser. Hvis skadernes kræver anden vurdering eller behandling end hos kiropraktor vil vi sørge for at henvise videre til rette sted.
Menisk
Der sidder en menisk på både indersiden og ydersiden af knæet, og oftest bliver menisken på indersiden beskadiget. Det sker typisk efter vrid i knæet eller fald ned på knæene. Menisk skader er ofte langvarige, og det kan i svære tilfælde være nødvendigt med operation.
Ledbånd (ligamenter)
De store ledbånd i knæet er de collaterale ligamenter på siderne af knæet og korsbåndene inden i knæet. De collaterale ligamneter kan blive beskadiget ved sidevers belastninger i knæet, og oftest sker det på indersiden. Forreste korsbåndskader sker typisk ved pludselig vrid og retningsskifte , mens bageste korsbånd skader sker ved kraftige slag lige under knæet.
Springerknæ
Ved springerknæ opstår der smerter lige nedenfor knæskallen pga irritation (inflammation) i den store knæskalssene. Inflammation opstår efter gentagne belastninger ved spring eller spark.
Osgood slater og Sinding larsen
Osgood Slater og Sinding Larsen opstår pga småbristninger ved knæskalssenens tilhæftning på henholdvis øverste del af skinnebenet eller nedre del af knæskallen. Skaderne opstår hos idrætsaktive børn ved gentagne spring eller spark. Vi har god erfaring i behandling af disse skader med K-laser.
Fod og skinneben
25 % af vores knogler sidder i fødderne, og derfor er der også rigtige mange led i foden og muskler som styrer den. Foden skal både bærer vores kropsvægt, tilpasse sig underlaget vi går på og være stødabsorberende. Dårlig funktion i muskler og led i foden kan opstå ved forstuvninger, knoglebrud, overbelastninger eller fejlbelastninger fra fodtøj, og det kan medfører smerter i foden, anklen, skinneben og faktisk også højere oppe i kroppen.
Din Kiropraktor kan ved grundig udredning stille en diagnose og evt præcisere den med en UL-scanning, og herefter give dig en målrettet behandling ved at optimere funktionen af led og muskler og rådgivning om sport og arbejde, og instruktion i øvelser.
Smerter i akillessene (Akillestendinose)
Akillessenebetændelse medfører smerter omkring akillesseneområdet, og senen kan være fortykket og trykøm. Skaden kan opstå pga degeneration (slid) og overbelastning ved typisk løb eller afsæt.
Hælsporer (Fascitis plantaris)
Smerter ved en hælsporer sidder under hælen og skyldes ikke hælsporen i sig selv, men derimod irritation i den sene som hæftet under hælen. Smerterne kommer ved afsæt, løb og tryk på hælen.
Nedsunket forfod
Nedsunket forfod giver smerter ved i området mellem tæerne og mellemfodsknogler og skyldes en for skarp vinkel imellem tæerne og mellemfodsknoglerne pga sammenfald af den tranversielle fodbue. Årsagerne kan være bl.a være smalt fodtøj, høje hæle, overvægt og graviditet.
Forstuvninger
Ankelforstuvning sker hyppigst på ydersiden, og vil give smerter, stivhed, hævelse og evt misfarvninger. Udover at ledbåndene er blevet forstukket, vil også ankelleddet have været ude i yderstilling, hvorfor det er vigtigt at få behandlet både ledbånd og led ved en kiropraktor.
Skinnebensbetændelse
Smerterne mærkes på indvendig eller udvendig side af skinnebenet. Der er trykømhed på skinnebenetskant og det kan føles bulet op og ned langs skinnebenet. Skinnebensbetændelse er irritation (inflammation), hvor muskelen hæfter på skinnebenet, og skyldes gentagne ensformige belastninger med spring og løb.
Spædbørn
Undersøgelse af spædbørn kan vise led stivheder i rygsøjlen og spændte muskler eller som beskrevet ovenfor påvirkning af den motorisk udvikling.
Årsager til disse funktionsforstyrrelser kan bl.a. være hård, svær fødsel, akut kejsersnit, sædefødsel, stjernekikkert, stor vægt af barnet eller brug af sugekop ved fødslen.
Selve behandlingen består af blide, præcise tryk over de involverede områder samt små, nærmest gymnastikøvelser med den lille, som ofte nyder det og slapper af.
Derudover bliver forældrene instrueret og vejledt i hjemmeøvelser for at holde den bedre bevægelighed ved lige og stimulere barnet med motoriske øvelser.
Større børn
Større børn ses ofte på klinikken med smerter fra bevægeapparatet – smerter i ryggen, arme eller ben - som nakkehold, hovedpine eller generelle muskelspændinger. I mange tilfælde kan børn som er motorisk urolige – måske med tendens til lidt klodsethed/dårlig motorik - have gavn af kiropraktisk behandling. Det kan skyldes ledstivhed i ryggen, som kan have en negativ påvirkning på den motoriske udvikling. Her kan den kiropraktiske behandling samt hjemmeøvelser for barnet være et godt supplement til den eventuelle videre udredning af barnet; ofte i samarbejde med en fysioterapeut.
Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med sundhedsplejersker og børnefysioterapeuter i området, så vi kan give barnet den bedste hjælp og forældrene den bedste rådgivning.
Skævt kranie/ favoritside/ bananstilling
De første uger af barnets liv er det naturligt at have en favoritside, men som ugerne går skal babyen kunne holde hovedet i midtlinien og vælge begge sider lige meget.
Opbygger barnet en favoritside vil man hurtigt kunne se en ændring med kraniet, og der kan forekomme det såkaldte skæve kranie – idet babyen hviler mere på den ene side af hovedet og derved trykkes kraniet ensidigt og en skævhed opstår. Her ser man ofte at der kan være problemer med amning, idet babyen klart vil foretrække det ene bryst for at undgå at kigge til sin dårlige side.
Oftest i forbindelse med udvikling af favoritside kan babyen begynde at ligge i bananstilling, som man kan tænke sig til er meget belastende for den lille krop - ofte ledsaget af nakken krængende bagover.
Dårlig motorik
Stivheder i ryggen kan have en negativ udvikling på den motoriske udvikling og det er her, vi som kiropraktorer i mange tilfælde kan gøre en forskel med vores behandling.
Spædbørn, som halter motorisk bagefter, har ofte haft problemer med at ligge på maven eller måske ligefrem holdt deres hovede for højt. Derved triller de hurtigt om på ryggen og har svært ved at opnå den gode stabilitet på maven. Som 3 måneder ligger man typisk og hviler på underarmene og senere som 4 måneder begynder spædbarnet at ligge med strakte arme på maven i den normale udvikling.
Dette kan på sigt medføre problemer med fx at rulle, komme op i firfodsstand eller vise interesse for at kravle. Her ser man ofte at børnene rejser sig tidligt op ved ting, og springer over kravlestadiet for at undgå firfodsstanden og at nakken skal bøjes bagover. Visse spædbørn ses også ofte med en dårlig balance givende sig udtryk i gråd, hvis fx de kommer igennem en bevægelse hurtigt.
Alle spædbørn er forskellige og nogle er hurtigere i den motoriske udvikling end andre, men det er godt at være opmærksom på de børn, som har tendens til at nå de forskellige udviklingstrin med lidt forsinkelse.
Kolik/uro
Kolik er en tilstand hvor et ellers rask spædbarn græder utrøsteligt og uden umiddelbart forklaring i mange af døgnets timer. Typisk sidst på dagen og om aftenen men kan være alle døgnets timer. Definitionen er uforklarlig gråd i mere end tre timer om dagen i mindst 3 dage om ugen med en varighed på mindst tre uger
Barnet trækker oftest benene op under sig og knytter hænderne, men kan også vælge at gå nærmest i flitsbue bagover.
Årsagen til kolik kendes ikke med sikkerhed – men er højst sandsynlig multifaktoriel.
Af årsager er bl.a. umodent tarmsystem, familiemæssige forhold/dysfunktionelt eller problemer med bevægeapparatet (stivheder i leddene ellers stramme muskler).
Det urolige spædbarn kan lige som kolikbarnet have dårlig søvn- og spisevaner. Vågner ofte med et skrig og virker i det hele taget ikke tilfreds og glad.
